top of page

Yngre & Stærkere med Årene

Opdateret: 23. dec. 2022

Yngre og stærkere med årene, yngre kan måske diskuteres og de fleste vil nok sige at jeg ser ældre ud. Det ser man heldigvis ikke selv, kun hvis man kommer til at kigge på billeder der er 10 år gamle, så tænker man! Ohoo Shitttt" hvor så jeg ung ud dengang🤩



Stærkere, det er direkte målbart og jeg har i år kørt mine absolut bedste watt tal siden jeg begyndte at dyrke triathlon tilbage i 2013 hvor jeg begyndte at registrere min træning på Training Peaks.


Jeg har ikke direkte kørt en test i år men jeg har lidt tilfældigt kørt PB (personligt bedst) på nogle træningsture i sommers. Men jeg vil tage udgangspunkt i mine 5 min watt tal.


I sommers var jeg ude at guide en gruppe Brasilianer og trængte lige til at strække ben på et tidspunkt og da vi ramte et bjerg der hedder La Ganga gav jeg den fuld gas i 7m30s som det tog at køre til toppen og her kørte jeg min bedste 5 min watt siden 2013 nemlig 6,3 w/kg.


408w som er 6,3 w/kg det er ca det samme som jeg kunne yde i en max test i 1997 som 25 årig da jeg kørte i den danske A klasse lige inden jeg blev Professionel Cykelrytter, hvor jeg træder 415w som er 6,1 w/kg se dokument.👇🏻


Det er første gang jeg deler dette personlige dokument og hvis du vil nørde i det skal du vide at jeg stoppede som cykelrytter efter sæsonen 1993 og havde 3 år hvor jeg ikke trænede, testen fra den 26-11-1996 er min anden træningsdag i 3 år, så den er på fuldstændig bar bund uden nogen form for træning i næsten 3 år.

Jeg har desværre ikke nogle test resultater, ej heller træningsdata fra min tid som professionel cykelrytter. De har helt sikkert været bedre da jeg kørte Tour de France i 2003.


Men det er tankevækkende at jeg som 49 årig kan træde de samme watt som da jeg var 25 år.


"Mange siger at når vi rammer de 40 går det bare ned ad bakke!!"


Mange af mine jævnaldrende venner som jeg har cyklet med spørg nogle gange om jeg ikke syntes at det er blevet svært at restituere med alderen, men der må jeg bare sige nej, jeg mærker ikke nogen forskel.


Mange bøvler også med skader hvor jeg føler mig meget taknemmelig og er forskånet selv om jeg løber op mod 100 km om ugen er jeg altid skadesfri.


Jeg kan selvfølgelig ikke sige 100% hvad årsagen er til at jeg er lige så stærk nu som da jeg var 25 år, men jeg er ret sikker på at det er min livsstil, med anti inflammatorisk kost og hydrogen beriget vand.


Da jeg var yngre var jeg meget tit syg, som i meget tit og som barn var jeg konstant indlagt på sygehuset.


Det ændrede sig drastisk i 2015 da jeg som så mange andre blev ramt af en dobbelt diskusprolaps og blev delvist lam i mit venstre ben. (min læg var helt lam)


Lige der var gode råd dyre og jeg valgte at jeg for enhver pris ville undgå operation og se om jeg kunne træne mig ud af det

Jeg besøgte en klog dame, Sheala Pedersen, som anbefalede mig at spise anti inflammatorisk, på det tidspunkt anede jeg ikke hvad det betød. Men hvad havde jeg at miste, jeg droppede alt forarbejdet mad og spiste kun "kaninføde som man siger" og spiste efter følgende kostråd.

Undgå:

- Raffineret sukker (der er tilsat sukker i meget så tjek varedeklaration)

- Mælkeprodukter, mælk, yoghurt, ost etc

- Alkohol

- Svine og oksekød

- Hvedemel, brød, pasta etc. (hvis du vil have brød så lav stenalder brød)

- Kartofler (brug søde kartofler i stedet)

- Hvide Ris (brug brune ris)


Spis gerne:

- Alle grønsager

- Alt rå frugt (ikke juice, brug ikke juicer men blender til smoothie)

- Nødder og kerner

- Drik massere af vand, 2 liter om dagen


På billedet ser du hvad jeg for det meste spiser efter træning🌱


På den måde kom jeg mig vildt hurtigt med mad der var smækfyldt med antioxidanter og derfor var antiinflammatorisk. Samtidig begyndte jeg også at føle mig stærkere på cyklen end jeg havde gjort i mange år, det var som om jeg kunne blive ved i et meget hårdt tempo i længere tid.

I 2018 stiftede jeg for første gang bekendtskab med hydrogen beriget vand, og for dem der ikke ved hvad hydrogen er, så er det verdens mindste og stærkeste antioxidant og ved at drikke 1,5 liter af det vand dagligt fik jeg gennem vandet antioxidanter svarende til 750 bananer, og ja du læste rigtigt, 750 bananer eller det samme som 516 æbler.


Den nyeste Japanske forskning har faktisk vist at hydrogen kan vende ældningsprocessen så vi rent faktisk bliver yngre. Det er evidensbaseret forskning med dobbelt placebo gruppe. Forskningsresultat her 👇🏻 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8956398/


Her i 2022 begyndte jeg at bruge en hydrogen inhalator som spalter vand til hydrogen og ilt og så inhalere man hydrogen, se billede. jeg gør det ca 1 til 2 timer om dagen og det betyder at jeg restituere meget hurtigere og at de røde blodlegemer i blodet ikke klumper men flyder mere frit og derfor kan transportere mere ilt. Samtidig opsnapper hydrogenen frie radikaler og virker derfor antiinflammatorisk.


Hvis du vil prøve nogle produkter fra Iwater kan du bruge koden Fiebekim som giver 10% Iwater finder du videnskabelige undersøgelser som understøtter det jeg har skrevet om og meget mere.

847 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

Plan B

bottom of page