Vi var nu begyndt at pakke vores ting og flytte det på lageret i Vejle – og jeg husker vi sad på altanen og snakkede om hvad vi skulle gøre med boligsituationen.
Vi havde hele tiden haft tillid til at tingene løste sig, men det var vidst tid til at være lidt mere målrettet i søgningen og jeg startede med at ringe til Tonny fra TJ Camper som jeg havde været i dialog med før – jeg sagde direkte til ham at jeg havde brug for et møde hvor jeg ville vide hvad der skulle til for at det her kunne lykkedes.
Vi aftalte at mødes torsdag eftermiddag den 6. juni – jeg cyklede til Hedensted og sagen var faktisk ret simpel – TJ Camper kunne og ville ikke løfte opgaven alene, så jeg skulle finde en sponsor som ville være med.
Vi snakkede frem og tilbage og Tonny og Mille, som ejer TJ Camper, kom med nogle forslag til hvem jeg kunne kontakte - jeg havde også selv en håndfuld potentielle firmaer jeg kunne kontakte, så jeg havde ca. 10 på min liste - men det måtte vente til fredag for det var nu blevet for sent at ringe..
Mille kom i tanke om at der faktisk var en camper på vej til DK på en trailer fra Somacamp i Tyskland som ville passe perfekt til os – Stor garage til cyklerne, 4 sovepladser, dejligt stort bad og wc, køkken med stort køleskab og ovn. Kunne det blive bedre? Cyklen kørte næsten af sig selv hele vejen til Juelsminde og jeg var ret sikker på at tingene nok skulle løse sig.
Men ved aftenkaffen hos svigerforældrene blev vi mødt med en vis jysk skepsis af svigermor som havde lidt svært ved at se hvem der lige ville hoste op med så mange penge – for sådan en camper er jo ikke gratis. Det havde hun helt ret i og vi havde kun fredag til at finde en sponsor.
Søndag skulle vi nemlig aflevere nøglerne til lejligheden.
Fredag morgen sad jeg klar ved telefonen kl 08:00 og hvis du spørger min kæreste tror jeg nok at jeg var ved at skide en sprællemand og min ansigtsfarve havde nok lidt en anden farve end aftenen inden hos svigerforældrene.
Hvis der er noget der for mig er angst-provokerende er det at kontakte potentielle sponsorer – men der var ikke så meget at gøre, andet end at komme i gang. Og stik i mod min forventning siger den første jeg ringer til faktisk JA.
Han skulle bare lige snakke med hans revisor først, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige og bliver nok lidt mundlam, men får da sagt – tak – og at jeg bliver nød til at vide besked i dag. Da han har lagt på sidder jeg der og glor på telefonen og så kigger jeg på Fie - var det bare det? Hvad så nu? Hvad hvis han ringer i eftermiddag og siger at det ikke kan lade sig gøre?
Jeg ringer til min Coach (Sheala Pedersen) - hvad gør jeg? "Du ringer selvfølgelig til den næste du har på listen, for du bliver jo nødt til at have en plan B."
Den næste jeg ringer til er Base Erhverv A/S som laver kvalitets erhvervs byggeri og de siger ja med det samme – skete det virkelig?! Så var der jo ingen grund til alt den nervøsitet... Jeg skulle bare få TJ Camper til at kontakte dem og så ville de ordne papirarbejdet indbyrdes.
Det var fredag d. 8 juni om formiddagen. Vi skulle aflevere nøglerne til lejligheden søndag og hvis alt gik efter planen ville vores nye hjem komme til Hedensted på en trailer tirsdag d. 12. - den 16 og 17 juni skulle Fie kører cykelløb i Belgien og weekenden efter skulle jeg deltage i Ironman Nice.
Heldigvis vidste vi ikke på forhånd hvor presset vi ville blive – for så havde vi allerede her kastet håndklædet i ringen.
Vi havde selv valgt at male en 120m2 lejlighed med gips-lofter for at få så meget indskud tilbage som muligt - det var dumt – men det var nødvendigt – for vi havde brug for pengene til at forfølge vores drøm. Men det betød også at vi malede næsten 3 døgn i træk. Og vi måtte også lige udsætte afleveringen en halv dag. Heldigvis har vi haft nogle utrolig søde udlejere som var meget forstående da jeg ringede.
En ting er at flytte fra en lejlighed til en anden – det er rimelig simpelt, for der pakker man ned og så pakker man ud igen i den nye lejlighed. Men her skulle alt vurderes. Skal det smides ud, skal det til genbrug, skal det på lager eller skal det med på vores rejse. Og hvor meget kan man egentlig have i sådan en camper? Det er jo ikke bare en ferie. Vi skulle jo have cykler med, reservedele, værktøj, trænings-redskaber, trænings tøj til koldt og varmt vejr og konkurrence udstyr, samtidig med alt det ”normale” man skal bruge. Det var en meget stor mundfuld - også meget større end vi havde forestillet os.
Camperen var også forsinket og kom først onsdag og så viste det sig at der manglede et eller andet stykke papir så den kunne ikke blive indregistreret. Og på motorkontoret i Tyskland godtager man ikke bare en Mail eller fax, nein, nein, es muss der originale dokument sein!! Så hvad nu? Dokumentet lå hos Somacamp i Warendorf.
Fie’s forældre var taget på ferie, og vi havde fået lov til at låne deres hus indtil vi havde styr på det hele. Torsdag var deres carport stadig fyldt med ting fra vores 2 kælderrum som skulle sorteres og køres til Vejle på Netto Lager eller lodsepladsen. Torsdag var også dagen hvor vi fik camper'en til Juelsminde, og da vi begyndte at pakke den var vi faktisk meget overrasket over hvor meget der kunne være i den, for umiddelbart ser der jo ikke ud som om der er særlig meget plads. Men det er der!
Min lillebror Michael kom torsdag og hjalp med at køre de sidste ting på lager og ved midnat var vi færdige, så nu var det bare om at få pakket det sidste – så vi kunne komme afsted, for der var jo lige noget med nogle plader til camper'en der skulle hentes i Warendorf og Fie skulle køre cykelløb i Belgien lørdag og søndag – vi havde mildt sagt lidt travlt.
Fredag Kl. 02 kom vi af sted – det havde været 10 dage næsten uden træning og søvn. Men det var det her vi drømte om, og det var lige gået i opfyldelse. Og jeg måtte lige nive mig selv i armen et par gange, både for at holde mig vågen og for lige at finde ud af om det bare var en drøm!! Det var det ikke!!
TJ Campers logo med vinger symboliserer faktisk at det er folks drømme de sælger og ikke campere.
Men det med at nive mig selv i armen var ikke nok til at jeg kunne holde mig vågen og allerede lidt nede i Tyskland måtte jeg lige ind og have den første lur på et par timer - men heey – hvor var det fedt – ind på en rasteplads, slukke motoren, rulle gardiner for, og så i seng. Kunne det være nemmere. Men var der ikke noget med at man frarådede det der med at sove på rastepladser? Nå men det går jo nok...... Fortsættes...........