At deltage i VM på Hawaii har i mange år været mit mål, men målet var ikke bare at være med, men at vinde, eller som minimum komme på podiet i min aldersgruppe 50-54
Målet var at blive verdensmester i min AG eller som minimum at komme på podiet!!
Starten var noget anderledes end jeg er vant til fordi vi skulle startede i vores respektive aldersgrupper, ikke noget med masse start eller "roling" start. Min gruppe var desværre anden sidst og vi startede kl 07:30 som var en time og fem minutter efter pro feltet som startede ved solopgang 06:25
Det betød at da jeg stod i kø for at komme i vandet så jeg på storskærm pro’erne komme op ad vandet og suse afsted på cyklerne. Der var 10 min mellem hver startgruppe og når en startgruppe var sendt afsted blev næste gruppe sendt i vandet. Der var vandstart ca 100m ude. 50-54 gruppen var bare så stor at ikke alle nåede i vandet inden startskuddet gik. Det havde jeg overhovedet ikke forudset ville kunne ske så jeg blev mega stresset fordi jeg stod i sidste tredjedel af gruppen og kunne godt se at køen gik alt for langsomt hvis alle knap 500 deltager skulle nå i vandet på blot 10 min. Så da jeg kom hen til trappen der førte ned i vandet, var der kun 1 minut til start, så da jeg endelig kom i vandet spurtede jeg bare det bedste jeg havde lært ud til start stregen hvor flere hundrede allerede trådte vande og ventede på startskuddet gik.
Jeg pløjede bare gennem dem der trådte vande og op i forreste række!!
Jeg nåede lige at ta to dybe vejrtrækninger og så gik starten. Jeg havde bevidst lagt mig ud til venstre fordi jeg trækker vejret til højre, så kan jeg bedre se retningen de andre svømmer i når jeg trækker vejret og det er nemmere at orientere i starten. Jeg kommer godt fra start og får en halv kropslængdes forspring hvilket betyder at jeg føre an i venstre siden og har frit vand, og jeg tænker fedt mand!!, men glæden får hurtigt en ende da jeg lige slækker lidt på farten for tænker at det kunne også være at at have nogle føder at svømme på. Det var dumt, virkelig dumt!! For i løbet af ingen tid ryger jeg ned i vaskemaskinen som man kalder det, hvor der bliver slåsset. Jeg får i løbet af meget kort tid 2 knytnæver ned på venstre øje, så jeg må lige gi lidt igen svømmer hen over et par stykker skubber lidt og kommer ud på frit vand. Men det betyder også at jeg nu har mistet fronten. Der går altid et stykke tid inden feltet strækker sig ud og det bliver mere roligt.Jeg er nu i en lidt større gruppe hvor jeg lige så stille bevæger mig frem og ud ved bådene efter ca 1800 m hvor man vender går jeg rundt i anden position uden slagsmål eller problemer som der jo ellers tit er ved bøjer hvor der skal skiftes retning.Herude er jeg også så heldig at der lige pludselig er 5 delfiner der svømmer lige neden under mig det var virkelig et fantastisk syn.
Da vi drejer til højre igen og skal til at svømme tilbage er der modstrøm og gruppen går ned i fart og der begynder at komme slagsmål igen. Her gør jeg noget jeg ellers ikke plejer at gøre på svømningen. Jeg ser en der har rykket sig fri alen og tænker nu trykker jeg lige til den og ser om jeg ikke kan indhente ham og sætte de andre af. Det lykkedes og jeg svømmer med ham hele vejen ind.Det er dog meget hektisk alligevel fordi vi på vej tilbage henter svømmere fra de foran startende grupper med både 10 og 20 minutter.
Men T1 går lynhurtigt og jeg har en af de hurtigste skifte i min aldersgruppe. Jeg havde blandet en dunk med 400 ml væske og I 60g Infinit kulhydrat som jeg skylle ned i en slurk mens jeg løber gennem omklædnings teltet. Starten på cykelruten er en runde i Kona by på Palani Road og op ad Kuakini Highway og tilbage til byen igen. Der er der virkelig meget trafik og selv om jeg forsøger at holde 10m afstand er det umuligt og ret hurtigt beslutter jeg mig for at ligge mig ud i overhalingsbanen og trykke lidt på gaspedalen og overhale i stedet for at ligge med 3-4 meters afstand og risikere at få en 5 minutters tidsstraf for hvis der er noget jeg ikke har lyst til er det en tidsstraf.
De første 10 km er op ad Kuakini Highway og tilbage til Kona hvorefter man kommer ud på Queen Ka`ahumanu Highway som er den stor hovedvej der går nord på. Det var den helt rigtige beslutning at jeg bare lagde mig i overhalingsbanen for der blev jeg i 180 km og blev ikke selv overhalet af nogen.
Min race plan var inden start at jeg ville trykke lidt ekstra watt på vej ud til vendepunktet i Hawi for at forsøge at komme ud og vende inde det blæser op og vinden vender 180 grader. Det specielle ude ved Hawi er at det blæser ude fra vandet med en let brise indtil ved middagstid hvor vinden så vender 180 grader og kommer inde fra land i stedet. Og det sker næste på under et minut at den vender og man kan næsten stille uret efter det. Den vind der kommer inde fra land er noget kraftigere en den der kommer ude fra vandet så man har ikke lyst til at køre for meget hjem ad med hård modvind. Samtidig med at man heller ikke har lyst til at køre ned fra Hawi med hård sidevind og kaste vinde, med høje vindfølsomme hjul. 2 dage inden start havde jeg taget bilen ud til det kryds hvor man drejer op til Hawi for at cykle stykket frem og tilbage med mit konkurrence setup for at se om jeg kunne holde styr på min cykel med min 120mm høj fælg på forhjulet. Det gik men der var sku blæs på en gang imellem og jeg fik også lige mærket hvordan vinden bare skifter 180 grader som at knipse med fingrene. Jeg var nemlig kørt der ud ved middagstid for at vide hvordan det ville være på raceday.
På cykelruten var depoter for ca. hver 25 km og min energiplan var at havde det energi med på cyklen som jeg skulle bruge, og ikke tage noget i depoterne. Alt var Infinit Custom blend energidrik. Så ingen gels eller bar eller lign. Jeg havde en 1 litters dunk mellem armene på styret med 250g Infinit custom blend og en 750ml bag sadlen også med Infinit, 200g. Så havde jeg 2 poser med hver 150g som lå mellem armene i mit custom cockpit som jeg har fået udviklet så der kunne ligge energi der. Blandingen i mine dunke var meget kraftig men i hvert depot tog jeg en dunk og drak en ordentlig slurk vand og så tog jeg en hel dunk vand som jeg hældte ud over mig selv fra top til tå for at køle mig ned.
Efter vendepunktet i Hawi gik min Garmin i stykker. skærmen frøs og jeg kunne ikke trykke på noget og den stod på en side med meget små tal hvor jeg ikke rigtigt kunne se watt så jeg kørte på fornemmelse. Min fornemmelse var åbenbart ikke så god fordi jeg trådte ikke helt det jeg skulle hjem ad. Jeg fik aldrig liv i min Garmin igen og har efterfølgende fået en ny fra Garmin, på garantien. Lidt træls at den lige skulle gå i stykker til VM!!
Jeg blande ny energidrik undervejs, noget jeg havde testet på Lanzarote og det funger fint for mig. Når jeg har drukket en dunk, tager jeg en pose energidrik og hælder i. Skruer låget af som jeg putter ind i tri dragten ved hals åbning, holder dunken i venstrehånd som også har fat i styret samtidig med at jeg hælder pulver i dunken med højre hånd. I depotet fylder jeg op med vand. Kræver nok lidt øvelse for de fleste men kan lade sig gøre.
Generelt følte jeg mig egentlig okay til sidst på cykeldelen og følte egentlig jeg havde meget i energireserverne, men jeg havde jo også indtaget 60g kulhydrat mellem svøm og cykel i T1 plus jeg tog 250g + 200g + 150g på cyklen, så i alt 660g Infinit kulhydrat på de første 6 timer hvilket var helt efter planen og maven havde det super fint. Men da jeg hopper af cyklen ved ”dismount line” kan jeg næsten ikke rette mig ud og er helt stiv, og jeg tænker SHIT, ikke lige den følelse jeg havde håbet på!!
Jeg løbe ud ud af T2 med sidestik...... og ret øm i helt kroppen efter at have siddet i TT position i knap 5 timer, noget jeg overhovedet ikke er vant til(se nederst i blog)
I skiftezonen T2 brugte jeg lige lidt tid på at få isterninger i kasketten og i en nylonstrømpe jeg havde med så Isen kunne placeres i nakken uden at glide ned. Køling på Hawaii kan være altafgørende og noget jeg har meget fokus på. Det fungerede bare ikke rigtigt med is i hatten fordi jeg er skaldet og det gjorde for ondt, så hatten røg af efter 4 km da den blev for varm.
I begyndelsen af løbet kæmpede jeg bare for at mit sidestik ikke skulle blive for slemt, normalt ikke noget jeg døjer med, men det gjorde jeg altså på Hawaii så min fart blev også derefter, men helt ærligt min krop var bare smadret efter cykelturen og ville ikke rigtigt noget. Følte egentligt ikke rigtigt at jeg manglede energi, men for at undgå at jeg kom til at mangle det hamrede jeg yderlige 120g Infinit ind den første time på løbet, men kunne bare ikke rigtigt få fart i benene, jeg havde håbet at jeg kunne løbe pace 4:20 - 4:30 i snit men det kunne jeg godt glemme, håbede dog på at der kom hul igennem, men, nope!!
Jeg løber egentlig ikke så langt fra target pace de første 15 km men hvad man ikke kan se er hvor hårdt det er. Det skulle helst føles let de første 15 - 20 km når man skal løbe 42 km.
Jeg kæmper virkelig med det og ude ved 15 km på Queen Ka`ahumanu Highway som er et meget enerverende sted at løbe. Det er varmt, 2 sporet kæmpe bred hovedvej og så kan man se lige så langt som øjet rækker, samtidig med at jeg kan se de slagne professionelle der kommer imod mig på vej hjem fra energi lab. De ser bestemt ikke glade ud, så jeg ved hvad der venter mig!!!
Lige der ved de 15km har jeg lige set Thor Bendix Madsen komme mod mig og ligne et løbende lig. Og pludselig står Camilla Pedersen ude i siden og råber 1 minut op til nr. 4 (det er den første information jeg får om min placering) og jeg tænker nr. 4 så er jeg nr. 5, SHIT, jeg havde da godt nok troet at jeg var blandt de første 3, men hjerne står stille og jeg gør det jeg aldrig skulle have gjort, råber tilbage, hvor langt er der op til nr. 1.
Camilla kan selvfølgelig ikke lyve og råber 17 minutter.
Liger der står tiden stille og som at knipse med fingrene forsvinder alt energi væk fra min krop og kort tid efter begynder jeg at gå. Jeg kom for at vinde og nu ligger jeg 17 min efter. NEJ det må være en fejl, det kan ikke passe. Jeg skiftevis går og løber lidt og kæmper virkelig med mig selv. Du er sku ikke taget til Hawaii for at udgå, ta dig nu sammen Bekim!! Du gennemføre bare om så du skal gå i mål. Det trigger alligevel min hjerne ved tanken om hvor lang tid det vil ta at gå 25 km og jeg kommer stille og roligt ind i en rytme hvor jeg tvinger mig selv til, som et minimum at løbe mellem alle depoterne og så ta en lille gå pause for at fylde op med is og vand. Som man kan se på ovenstående graf har jeg størst krise fra 15 til 24 km hvor efter man kan kalde det løb igen. Jeg havde selv 150g kulhydrat med og efter 24 km begynder jeg at ta Maauten gel i depoterne. Jeg var ved at brække mig hver gang, for jeg kan simpelthen ikke klare den der gele masse de har opfundet(havde ellers prøvet dem under træning og fandt det egentlig okay), det er måske nok underligt men jeg kunne slet ikke klare det og de sidste 8 km slår jeg over på cola for hvis jeg havde taget en gel mere havde jeg lavet en Kristian Blummenfelt 🤮
De sidste par km begyndte det at regne i lårtykke stråler, men det var lige meget, jeg var bare SÅ glad for at krydse den berømte målstreg. Tiden sagde 9:27 Kort tid efter mål laver jeg en video på SOME hvor jeg siger at jeg er vildt glad og stolt og det er jeg også men det er fordi jeg kender optakten til løbet og jeg ved hvordan jeg havde det ude på ruten, så derfor var jeg SÅ stolt af mig selv, jeg vandt over mig og det var virkelig en sejr i dag. Nr. 9 i verden i min aldersgruppe er da okay men ikke det jeg kom efter.
Læs om optakten til løbet under billedet som bestemt ikke var optimal.
Kvalifikationen til VM fik jeg i hus på Lanzarote Ironman i maj måned hvor jeg vandt min aldersgruppe så jeg havde egentlig god tid til at forberede mig til VM og jeg ville gøre det der skulle til for at vinde!! Men det var desværre nok det der endte med at ødelægge mit løb på Hawaii. Jeg ville finde alle de gratis sekunder/minutter jeg kunne og det kan man jo med forbedret udstyr på cyklen, det man kalder free speed. Ved at forbedre aerodynamikken på cykel, udstyr. materiale(textiler) på tridragt og position på cyklen osv.
Så jeg gik i gang med en opgraderings runde på cyklen og jeg havde på det tidspunkt en Factor Slick som jeg egentlig var rigtig glad for.
Ved at skifte stel på min cykel til Factor Hanzo kan jeg spare hele 17w i forhold til min Factor Slick og ud af det blå skriver Global Brand Maneger fra Factor til mig om jeg ikke skal have skiftet min Slick til en Hanzo.... Han har fået nogle TT cykler retur fra Israel–Premier Tech Pro team og vi kunne lave en god deal. Fedt tænker jeg. Jeg skal bare køre ud til deres lager som ligger lige i udkanten af Girone med min cykel og så flytter de udstyret fra min cykel til den nye.
På Hawaii må man ikke køre med pladehjul så jeg skulle have fat i et baghjul som var så hurtigt som muligt. Nemt nok, HED laver et baghjul hvor de omgår reglerne lidt ved ah have en 180mm høj følg. Eneste problem var bare at det kostede 2300 euro. Heldigvis har jeg tidliger været sponsoreret af HED europe så jeg kontakter Anna Hed og hun går med til en god pris og vi aftaler at hun tager hjulet med til Hawaii så det ikke ender i tolden i Spanien som godt kan være noget bøvl. Anna overrækker det personligt til mig på Hawaii.
Mit cockpit(som man kalder bøjlerne på styret) er totalt old school så det skal helt sikker have en opgardering. Der er mange watt at spare. Jeg kontakter et firma i Spanien som jeg ved laver custom cockpit til mange professionelle cykelrytter og triatleter. Der er 3 mdr. til VM på Hawaii så der burde være god tid. Firmaet siger at det vil tage 6 uger at lave, 14 dage at lave en prototype og 4 uger for det endelige carbon cockpit. Jeg skal over til dem i Huesca som ligger 400km fra Girona og lave et 3D scan. Jeg lejer en bil (jeg har ikke bil) og køre til Huesca og får lave 3D scan af min position.
Men her starter problemerne, dem der har firmaet er virkelige søde og virkede meget professionelle, meeen det var stadig et Spansk firma og det burde jeg have tænkt på.
For meget Mañana kultur. Spaniere er ikke så gode til det der med aftaler og tidspunkter
26 juli
Jeg får jeg lavet 3D scan
20 august
Godt 3 uger senere modtager prototype. Men finder ud af at den ikke kan monteres på mit styr så jeg må finde et værksted der kan bore hullerne op som er skæve.
Nogle dage senere har jeg fået modificeret prototypen så den kan monteres og sætter mig på cyklen for at teste, men så snart jeg ligger vægt i bøjlen knækker den og jeg er ved at ryge på næsen for over cyklen. Firmaet sige "no problem we send you at new one" Ja, men hvornår kommer den mon!! Jeg går og venter og venter og venter. I min verden må det da kun tage en dag at 3D printe en ny. Men, nej.......
17 september
På min fødselsdag modtager jeg pakken med en ny prototype, Ju huuuu 🥳 Men Ohh nooooo, den kan ikke sættes på min cykel. Nu begynder jeg virkelig at blive stresset for der er kun 1 måned til afgang til Hawaii og de har sagt fra start at den endelige Carbon model tager 1 måned at lave
18 september
Så ikke mere frem og tilbage på mail, jeg lejer en bil og køre til Huesca for det her skal løses NU
Vi får taget de nødvendige mål og justeringer så de kan starte på det endelige Cockpit
11 oktober
Jeg får en mail at cockpit'et er færdig og de sender det. Og jeg vil modtage det i morgen som er en lørdag, men det er helligdag lørdag 🤯 jeg er ved at blive sindsyg nu for min cykel står skilt ad og venter, så jeg får ikke trænet på min TT som er vigtigt. Den ene dag tager den jo bare den anden 🤯
14 oktober
Under en uge til jeg skal rejse. Jeg modtager cockpit idag, Ju huuuuu, jeg kan stadig nå at træne et par lange ture på min TT 🥳
Det kan ikke monteres på cyklen Arrrrrrrr 🤯 Sender det retur med det samme express
14 oktober var så også dagen hvor jeg modtager men custom tridragt fra Q36.5 men lynlåsen er i stykker. Hver gang jeg lyner den op går den i op på midten 🤯
Jeg sender den retur til Italien med det samme. Oh shitttt, kun 5 dage til afrejse, stressssss
Jeg er nu så stresset at jeg begynder at kaste op og kan ikke træne, jeg kaster op i 3 dage og det er baer grøn galle der kommer 🤮 Jeg er syg onsdag torsdag og fredag, skal rejse til Hawaii mandag.
15 oktober
Firmaet i Huesca modtager ikke pakken, shitttt hvor er pakken?? jeg skal rejse til Hawaii om 5 dage
16 oktober
Min pakke lander hos firmaet i Huesca. Kun 10 dage til VM og 4 dage til afrejse jeg cykler stadig ikke på min TT cykel
18 oktober
Ejeren af firmaet kommer til min adresse i Girona med cockpit for at sikre sig at det kan monteres. Det kan det ikke og han sidder i min lejlighed fredag aften og filer og tilpasser ind til cockpit'et endelig kan monteres.
Weekenden 19 - 20 oktober
Jeg får cyklet lidt på min TT cykel men ikke rigtigt noget der minder om TT ironman træning for jeg er lige kommet ud af 3 dage med opkast og kan jo ikke presse kroppen i frygt for at blive syg igen.
21 oktober
Afrejse Hawaii
22 oktober
Ankomst hawaii
23 oktober
Flere problemer. Den mekaniker der har samlet min nye Factor Hanzo har spændt skruer i bremsegreb så hårdt at de ikke kan løsnes. Det er de skruer hvor man fylder bremsevæske på. For at pakke cyklen har jeg været nødt til at klippe bremsekabler. Det havde jeg forberedt så jeg har taget bleeding set og reservedele med men jeg havde ikke forudset at jeg ikke kunne løsne skruerne.
Ved 10 tiden formiddag snakker jeg med min kæreste Fie og jeg er i rigtig fint humør og næsten færdig med at samle cykel og siger at jeg regner med at være færdig snart så jeg endelig kan komme ud og cykle en god tur 🚴
kl 17 står jeg hos Kone bike efter at have kørt rundt hele eftermiddagen for at få hjælp. Men uden held.
Hos Kona bike er der mega stress på for der er mange desperate triatleter der lige skal have fikset det sidste. Jeg spørg en mekaniker efter at have stået i kø en time om han ikke bare kan løsne skruerne så skal jeg nok selv klare resten.
Efter at han har brækket 2 Tx nøgler siger han, at han bliver nødt til at beholde cyklen og nok må forsøge bore skruen ud.
Mere stresssss, jeg køre hjem uden cykel 😞
Jeg er vildt bekymret for om det får ødelagt bremsegrebet i deres forsøg på at bore det ud og ikke kan skaffe et nyt.
24 oktober
Jeg har fået mail om at min cykel er klar til afhentning. Jeg henter cyklen om formiddagen køre ud til Hawi cykler 2 timer. Det var så det den forberedelse jeg fik på en helt ny TT cykel med nyt setup.
3 små ture 😞
1 september til 11 oktober
Jeg har et fantastisk job og er meget taknemmelig for det jeg har skabt sammen med min kæreste, nemlig Bike Camp Spain. Men i forhold til forberedelse til Hawaii er det selvfølgelig ikke optimalt. For fra 1 sep til 11 okt havde vi 4 camps plus privat guiding ind imellem(seprember er højsæson). Jeg får selvfølgelig cyklet mange timer men det er Z1 og Z2 og på almindelig cykel uden intervaller.
Jeg så det ikke som noget problem fordi jeg jo fra 11 oktober ville kunne træne fuldgas på min TT cykel hvis den havde bare havde været klar.
Jeg kørte helt klart på den hurtigste cykel jeg nogensinde har haft.
Factor Hanzo
Ceramic Speed bottom bracket
Ceramic Speed OSPW aero
Single speed Rotor aero crankset
KMC MC X12 Ti-N Chain - 12-speed - gold
HED Jet 180 baghjul
AeroCoach AEOX TITAN aero forhjul
Victoria Latex slanger
Continental Aero 111 25mm by Swiss Side
Custom Cockpit by UNIQO CUSTOM BIKES
Sram Red E-Tap AXS 1X 12s Aero
Men det hjælper ikke hvis ikke man har mulighed for at træne på cyklen og træne intervaller i IM pace på lange træninger så man kan holde til at sidde i denne position i lang tid. Det eneste positive er at nu har jeg en hurtig cykel til sæson 2025
Comments