top of page

E-cycling World Championship

Opdateret: 25. feb. 2022

UCI's officielle E-cycling World Championship 🌈 bliver af nogle latterliggjort og kaldt for VM i Kondicykel. Men uanset hvad man kalder det, så er det "serious business" og det er den nye dreng i klassen inden for cykelsport og E-cycling er kommet for at blive.

Vinderen af VM får sågar en officiel regnbue-trikot, ligesom man også gør i MTB, på banen, på landevejen og i cykel cross. Man må selvfølgelig kun benytte den i den respektive disciplin hvor den er vundet.

Inden vi ser os om er E-cycling også på OL programmet sammen med andre E-sportsgrene. IOC har sagt at 2024 er "for tidligt" til at inkludere e-sport, men døren er åben for 2028 i Los Angeles. Så velkommen til den nye verden. - The World Of E-Sport

På billedet ses Fie Østerby fra VM i 2020

Vi ser nu at der stille og roligt også dannes Professionelle E-cycling hold hvor rytterne får udstyr sponsoreret nøjagtigt som på landevejshold, i form af cykler, trainere, cykeltøj, energiprodukter etc. og snart også lønninger. Et af de hold er Rocacorba Colective som er startet af Ashleigh Moolman Pasio efter hun blev verdensmester i 2020. Der er også etablerede professionelle landevejshold der har E-sprots hold og her kan nævnes Movistar og CANYON/SRAM.


60.000 dkr. til vinderen af VM

Der køres også om store præmiepenge allerede og vinderen af VM kan indkassere 8.000,- euro i lommepenge, ca 60.000 danske kroner.

Der er samme beløb til kvinder og mænd. Nr. 1 - 8.000 euro

Nr. 2 - 4.000 euro

Nr. 3 - 2.000 euro


NEMT AT SNYDE I ZWIFT

Alle der har kørt virtuelle cykelløb ved at der er folk som snyder og ikke har nogen hæmninger. Nogen gør det bevidst og andre ubevidst. Ubevidst ved at køre på udstyr der ikke er kalibreret.

Når man køre virtuelt cykling foregår det på den måde at man sætter sin cykel op i en smart trainer hvor man typisk tager baghjulet af cyklen og placere bagstellet ned over traineren der så har en kassette 10-11 eller 12 speed monteret. Når man så træder i pedalerne på cyklen registrere traineren hvor meget effekt (watt) man yder og de watt bliver omdannet til fart i en avatar inde i spillet.

Når man køre ude i naturen er der vindmodstanden og bakkerne der gør at man skal træde hårdt i pedalerne for stadig at komme frem og sådan er det også i spillet. Jo hurtigere man køre, des mere modstand bliver der sat på smart traineren grundet den virtuelle modstand, deraf navnet "smart". Det samme gør sig gældende når det går op ad. I den virkelige verden er det sværere at køre op ad en bakke jo tungerere man er.

- Så jo højere man er, des mere vindmodstand.

- Jo tungere mere modstand.

Derfor er det godt at være lav og let, så derfor er vægt og højde typisk der folk snyder bevidst.


Eller endnu værre, det kan være en mand der sidder og køre kvindeløb.

Der snydes også bevist med watt pedaler som kan "tunes" (så de viser flere watt) og fejl kalibrering af wattmålere. og sikkert mange andre påfund. Og måske endda doping, hvem ved. Men til VM og Premier League kan der IKKE snydes. Læs efter billedet

VM i E-cycling 9 december 2920 - i højre side vises rytterens aktuelle w/kg

VM er fair konkurrence - Læs her hvorfor

Det er så godt som umuligt at snyde til VM i E-cycling og jeg tror det er de færreste der ved hvor meget kontrol der egentlig er og hvor mange regler der skal overholdes og opfyldes for deltagerne.


Her kommer de vigtigste krav som deltagerne skal opfylde for at få lov til at deltage i UCI World Championship.


Alle ryttere skal køre på samme Smart Trainer.

Ca 3 uger før VM får alle ryttere tilsendt en helt Ny smart trainer fra UCI. I 2020 var det en Tacx Neo 2 og i år er det så en Wahoo KICKR V5 der skal køres på. KICKR V5 er en type som auto-kalibreres og skal derfor ikke kalibreres. VM køres i år den 26. februar og når løbet er slut og rytteren har rullet af må der ikke køres på traineren igen. Den skal pakkes i kassen og sendes retur til kontrol hos UCI/Wahoo.

Alt elektronisk udstyr skal opdateres til nyeste version og firmware inden løbet, ellers bliver man diskvalificeret.

Det er smart trainerens wattmåler der skal bruges i spillet og ikke pedalerne eller krank baseret wattmåler som sidder på cyklen Der er ikke krav om dual record.


Alle køre med 100% trainer difficulty

Smart Trainer difficulty har betydning for hvor hård en stigning føles at køre op ad og hvor let det føles at køre ned ad. Zwift sender hele tiden informationer til spillet om hvor meget belastning der skal lægges på smart traineren, altså hvor hårdt det er at træde i pedalerne.

Default settings 50%

Som standard står den altid til 50% i Zwift og det betyder at man har en ret "smooth" følelse når man køre i bakker og skal ikke bruge gearene på cyklen særlig meget, men hvis man sætter den på 100% svarer det mere til virkeligheden og hvis man rammer en 12% stigning skal man helt sikkert i laveste gear på cyklen. Modsat skal man med 0% difficulty faktisk ikke bruge cyklen's gear.


Denne indstilling har dog intet at gøre med hvor hurtigt eller lang man flytter sig i spillet, men ændre kun på hvordan det føles at køre og 100% trainer difficulty er det der kommer tættest på virkeligheden.


Dette har stor betydning til VM fordi gearvalg kommer til at spille en stor rolle på den afsluttende stigning NYC KOM som er virkelig hård og kommer i flere etape med flade og stejle passager af 12-15%


Alle skal køre på samme udstyr i spillet

I Zwift som er den platform der køres på, kan der vælges forskelligt udstyr. Der kan vælges forskellige cykelmærker, bjergcykler, aero cykler, aero hjul og lette hjul og man kan køre sig til bedre udstyr jo højere level man er i, i spillet. Men til VM bliver alle rytternes indstillinger nulstillet, fra Zwift / UCI's side og alle har samme spil indstillinger så man køre på samme setup, cykelvalg etc.


Alle ryttere skal benytte pulsmåler.


Alle skal udføre følgende TEST senest 10 dage inden løbs start.

Der skal køres ZADA(Zwift Anti-Doping Agency) test på Zwift: Opvarmning 20-30 min 1 min all out

4 min pause

4 in all out

7 min pause

7 min all out

7 min pause

12 min all out

2 x 15 sekunder spurt med 4 min pause imellem.


Rytterens Strava profil skal være offentlig og der skal kunne findes peak performance som stemmer overens med de watt der køres til VM og ZADA testen.

LIVE CAM - SUFFER CAM

Alle rytter skal være på live cam så man kan se at det rent faktisk er den rigtige person der sidder på cyklen og så GCN eller hvem der nu streamer løbet kan vise live fra paincave.

Live cam VM 2020

Vægt og højde verificering.

2 timer før start skal alle ryttere indsende en vægt og højde video. Videoen skal være ubrudt(ikke redigeret og klippet i) Her skal man først filme på sin pc eller andet der viser år, dato og tid mens man laver en opdatering af tiden så man dermed beviser at det er 2 timer inden start man laver videoen, mens man filmer videre viser man at man lægger en 10 kilos vægt på en badevægt, derefter tager men 10 kilos vægten af, så stiller man sig selv op, går derefter af og tager 10 kilos vægten og går derefter op på vægten mens man løfter de 10 kilo og så skulle vægten jo helst vise 10 kilo ekstra. Det hele skal filmes hvor man kan se hele personen i fuld figur (deltageren/rytteren iført cykeltøj) Det samme skal gøres med højde. og laves og uploades inden for 2 timer før løbsstart. Se video af "weight in" her: https://youtu.be/KCijDQiXMn4


WHEREABAOUTS

Alle rytter skal opgive hvor de træner og sover 9 dage efter løbet så UCI / WADA kan komme og lave dopingkontrol på ryttere hvis de har mistanke om dopingmisbrug.


Og mange flere regler

Man skal have skiftet sit profilbillede til et med landsholdstøj og hvid baggrund, der må ikke være nogen form for reklame genstande i det område hvor webcam filmer under løbet, man skal have strømper på sin avatar i spillet og..............


UCI World Championship afholdes lørdag den 26 februar

Løbet køres i New York's futuristiske verden med mål på toppen af NYC KOM. Der køres 2,5 omgang på Knickerbocker i alt 54,9 km og 944 hm. Løbet køres som linjeløb så først over målstregen vinder.


Løbet kan ses live på Eurosport, GCN+ og efter målgang på youtube Zwift og måske Facebook Zwift Live

Kvinderne har start kl 19:15 og Mændene kl 20:45 dansk tid.


Danmark har følgende ryttere til start.


Kvinder Elite - Louise Holm Houbak

- Caroline Bohé

- Fie Østerby


Mænd Elite

Oskar Hvid

Aleksej Calmann

Daniel Guld


92 mænd er på startlisten og 89 kvinder - se startlisten her

 

Bike Camp Altea

Uge 12 - 18. - 25. marts / Uge 13 - 25. marts - 01. april





692 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page