Bliv bedre til at køre Zwift løb - DEL 1

Updated: Oct 28

Jeg tror der er mange, inklusiv undertegnede, der bliver meget frustreret første gang der prøves kræfter med at køre cykelløb i den virtuelle verden, Zwift. Her i corona lock down har mange professionelle cykelryttere samt triathleter forsøgt sig med Zwift og fået mega smæk af relativt ukendte navne som er stjerner på Zwift.



Umiddelbart skulle man jo tro at det bare handler om at kunne træde så mange watt pr/kg, i så lang tid som muligt og så har men vundet, for der er jo ikke sidevind, positionskamp, etc.

Og nej det er der ikke, men det er bare en helt anden verden og jeg har hørt fra en af danmarks bedste Zwiftere, at man skal regne med 10.000km på Zwift før man har lært at køre løb og 20.000km før man er expert.


Den 24 marts kørte jeg mit først E-løb nogensinde og fik mig noget af en overaskelse, men da der ikke har været mange andre muligheder for at få konkurrence lysten styret har jeg holdt fast ved at køre på Zwift og er nu med i løbsserien som feltet.dk arrangere og jeg vil gerne give noget af det jeg har lært videre til andre som er nye på Zwift.


Rutekendskab


Før mit første løb så jeg at feltet.dk, som var arrangør af løbet, havde lavet en lang rutebeskrivelse ned til mindste detalje, og jeg slog mig nærmest på lårene af grin og gad ikke læse den færdig, for jeg syntes virkelig det var lidt for skørt - det var jo bare et Zwift løb.


Men jeg skal love dig for at da jeg sad i løbet med puls 300 var jeg noget træt af at jeg ikke lige havde læst den der rute beskrivelse ordentlig igennem og som minimum lige lavet en lille label med indlagte spurter samt bakketoppe. Men så lærte jeg lige det på den hårde måde.


Underneden er et kort uddrag fra 4. afdeling af Uno-X cuppen's løbsbeskrivelse fra feltet.dk


På landevejen kunne jeg aldrig drømme om at køre et løb uden så meget rutekendskab som muligt og jeg har fundet ud af at det er mindst lige så vigtigt på Zwift, hvis ikke vigtigere.


Den gode nyhed er at man jo altid har mulighed for at teste ruten inden. Men man skal være opmærksom på at de såkaldte gæste verdener, London, New York, Yorkshire, Richmond og Innsbruck er åbne på forskellige dage som ses i en kalender i nedereste højre hjørne når man logger på Zwift, se billedet.


Lær at ligge på hjul


I et landevejsløb i den "virkelige verden" er det en stor fordel at ligge på hjul og i store felter kan man ligge midt i et felt og køre 42 km/t med 100 watt. Det kan man ikke i Zwift, draften er som minimum halveret og det kan være hårdt at sidde på hjul, selv i et stort felt hvis der bliver kørt rigtig stærkt.


Mit første løb er et glimrende eksempel på at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af det, for jeg kørte med 4,8 w/kg og blev nr. 71, nr. 73 i resultatlisten køre kun med 4,0 w/kg og vi sad i samme gruppe i mål som også kan ses på tiden og det er ikke fordi jeg har taget føringer, for det havde jeg slet ikke kræfter til. Til orientering kan jeg sige at vinderen kørte med 4,6 w/kg så hvad gjorde jeg lige forkert??


Jeg er stadig det man kan kalde begynder her på Zwift, så hvis jeg skriver noget der er forkert så gør mig venligst opmærksom på det, men sådan som jeg oplever det er at:

I virkelighedens verden kan men jo ikke køre op i en rytter og køre henover som man kan i Zwift. I Zwift moser man bare henover de andre, men det kræver kræfter at komme forbi (som i virkeligheden hvor man må ud i vinden for at komme forbi), så man kan nemt sidde og køre 40-70w mere end nødvendigt når man sidder på hjul, så det man skal være meget opmærksom på er, hvad de ryttere rundt om en, træder. Og det kan man se ude i højre side. Se billedet hvor det er meget tydeligt at jeg træder meget mere end de andre og med så mange ekstra watt vil jeg selvfølgelig også bevæge mig frem.


Men det er de tal man hele tiden skal have fokus på, da det også er her man først ser hvis der er en der angriber eller åbner en spurt. Så hvis disse tal stiger og bliver røde/orange skal man slet ikke tænke, men bare træde alt det man kan.



Men noget af det vigtigste er at man hele tiden prøver at matche de andre og måske forsøger at træde lidt mindre og det er her øvelse gør mester. Jeg selv har haft stor gavn af at køre 3R's group events lørdag og søndag morgen hvor der bliver holdt et jævnt tempo hele vejen. Henholdsvis 3 w/kg eller 2,5 w/kg. Det er nogle lange træninger, 160km og 100km men man kan jo bare køre med så lang tid man orker. Det gode ved de her events, er at der bliver kørt jævnt og man virkelig kan få mulighed for at øve sig i hvor lidt man kan nøjes med at træde før man ryger ned i gruppen, eller omvendt hvor meget ekstra der skal trædes før man bevæger sig frem.


Alternativt kan man bare køre en masse løb og så lad vær med at køre med i front, men køre i en gruppe hvor man har overskud til at fornemme følelsen af at sidde i en gruppe.


Vær klar fra start


Det er meget vigtigt at være klar fra start og stå forrest i gruppen, for der bliver typisk hamret ud af boksen med 6-8 w/kg de første 30 sek. og efter 3 min har man måske haft 5,5 w/kg i gennemsnit (i A-klassen) og så kan man jo så regne lidt på hvad det vil kræve at køre frem i feltet når kæden holdes så stram.


Events på Zwift åbnes 30 min før start og vises nede i venstre hjørne af skærmen med et "join event", så lige så snart det felt vises er det bare med at komme hen til start stregen. Når man trykker der, skifter man til den verden og rute hvor løbet skal køres og kan stadig varme op. Nu holder man bare stille ved start stregen på en hometrainer i den rækkefølge man er kommet i.


Træd tusindvis af watt lige inden start. Det er vigtigt at man træder wattene op 5-10 sek før start, så man køre omkring 6-8 w/kg når løbet bliver givet frit, ellers holder man bare der og glor mens de andre køre.


Læs flere tips og tricks fra en Zwift rookie i næste Zwift blog - tilmeld dig nyhedsbrevet hvis du ikke vil gå glip af blogindlæg.

RIDE ON...


Læs del 2 her

437 views
Tilmeld Nyhedsbrev

ASTRONAUT

TRAINING

Contact Information

BEKIM CHRISTENSEN

Girona, Spain

bekimchristensen@gmail.com

WhatsApp +45 2670 2459

Copyright 2014 - 2020 - Bekim Christensen