top of page

Bliv bedre til at køre Zwift løb - DEL 2

Opdateret: 1. nov. 2022

At "tulle" lidt rundt i Zwift universet og det at køre race på Zwift er 2 vidt forskellige ting og hvis man gerne vil gøre det godt i løb kræver det erfaring og viden om spillet.


I DEL 1. var jeg inde på vigtigheden af at ligge rigtigt på hjul, være klar fra start samt rute kendskab.


Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke er specialist i Zwift, men nogle af de tips jeg giver videre ville jeg virkelig gerne have vidst da jeg selv startede.

Supertuck
Super tuck i den virkelige verden.

Nedkøling af kropstemperatur.

Følgende omkring nedkøling gør sig gældende ved alt Indoor cycling, uanset om du bare køre intervaller på din hometrainer, køre Zwift løb, Bkool, Veloton etc.


Med mindre det er specifik varmetræning du laver er det alfa omega med god nedkøling.


Blæsere til nedkøling af kropstemperatur når der køres indoor træning

Som de fleste andre åbnede jeg også bare et vindue eller lavede gennemtræk da jeg begyndte at køre Zwift løb, men ret hurtigt begynder kroppen at overophede og jeg nåede ikke mange minutter ind i et løb før min puls ramte "loftet" og selv om der undervejs i løbet var perioder hvor der ikke blev kørt fuld gaaaass kunne pulsen ikke falde ned igen pga overophedning.

Det er her ikke ens fysiske formåen der sætter grænsen for hvor mange watt der kan hamres i pedalerne, men kroppens evne til at komme af med varmen


Underneden er et udklip fra Zwift Power hvor jeg bare køre med et åbent vindue og min gennemsnitspuls er 171 over 43 minutter 🥵 (171 er meget højt for mig)



Det næste billede er hvor jeg har god nedkøling med blæser.

Her er min puls 15 slag lavere (ca 155 i gennemsnit) med nogenlunde samme gennemsnits watt og tid. Derudover går min puls op og ned alt efter belastning som den ikke gjorde uden køling, der lå den bare konstant omkring 170.

OBS: Det er vigtigt at blæseren ikke blæser for meget direkte ind på maven da det godt kan give ondt i maven. Det er bedst hvis de kan komme op i højden så man får samme vindpåvirkning som udendørs. Der findes også blæsere som justere hvor meget de blæser efter hvor høj pulsen er eller hvor mange watt man træder. Eksempelvis Wahoo headwind, jeg har ikke selv prøvet den, men den skulle efter sigende være alle pengene værd.


HVAD ER SUPERTUCK

Du har helt sikkert set de professionelle cykelryttere bruge Supertuck når det går hurtigt ned ad og gear 54/11 simpelthen ikke er højt nok. Så går de ned i det der bliver kaldt supertuck som er en super AERO position.


Nogle er sågar, så gode til det at de pedalere i denne position. Mange husker sikkert Froome i TDF 2016 hvor han gjorde dette hvilket jeg bestemt ikke vil anbefale at prøve hvis du er nybegynder, selv ikke øvede motions cykelrytter bør gøre dette.



MEN HVORDAN ZWIFT-SUPERTUCK´er MAN

For at man kan komme i Zwift Supertuck er der 3 betingelser der skal være opfyldt.

  1. - Det skal gå nad ad med minium 3%

  2. - Du skal køre over 58 km/t

  3. - Samtidig med at du holder frihjul (mindre end 11 RPM)


Hvis disse 3 ting er opfyldt vil du automatisk komme i Supertuck og ligeså snart det flader ud og bliver mindre en 2% fald eller hastigheden ikke er høj nok vil din avatar gå tilbage til normal position.


I videoen er det mig i den gule trikot. Og ca 1 minut inde i videoen kan man se hvordan min avatar først går ind i supertuck for derefter at gå tilbage til normal fordi stigningsgraden kommer under 3%.

Det er en god ide at øve det et par gange under træning inden det bruges i et løb og samtidig er det en god ide at kende ruten, for hvis det lige pludselig går opad og man sidder i et højt gear uden at træde går man i stå med det samme.

Så når man bruger det skal man være super opmærksom på fart og stigningsprocent.


Jeg taler af erfaring for jeg prøvede det under Feltet / DCU Uno-X cup hvor jeg holdte helt stille på en bakke og knækkede næsten mine ben da jeg skulle træde igang. Det var på “HARROGATE CIRCUIT REVERSE” ruten hvor man køre stejlt ned og så går det bare stejlt op med det samme igen.


KØRE MAN HURTIGER NEDAD I SUPERTUCK ??

Umiddelbart køre man ikke noget særligt hurtigere og det afhænger af om man er alene, eller er i en gruppe og hvor stor gruppen er, samt hvor stejlt det går ned ad.


Så regn ikke med at du bliver super hurtigg ned ad, men se det som en lille pause.


Jeg selv bruger det også mest som en kærkommen pause hvor jeg lige kan ryste ben og få pulsen lidt ned.


Øvelse gør mester og der er ikke andet for end at du prøver dig lidt frem :-)

RIDE ON....


1.409 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Plan B

bottom of page