Jeg er ellers ikke typen der normalt har en plan B klar, for har man det tror man jo ikke nok på sin plan. Men nogle gange sker der så uventede ting i ens liv at man bare bliver nødt til at lave en ny plan, og så lad os da bare kalde den plan B
For godt en måned siden var der rigtigt fyret op under kedlerne og jeg var klar til den sidste 4 ugers trænings blog frem mod Ironman Vitoria Gasteiz den 16 juli som skulle være mit kvalifikationsløb til VM i Nice 10 september. Men lørdag for en måned siden var jeg med til cykelløb sammen med min kæreste Fie Østerby som skulle køre det Katalanske mesterskab i landevejscykling, jeg var med som hjælper og var ude på løbets afgørende stigning for at give flasker. Fie kom forbi som nr. 4 blot få sekunder efter de 3 førende og med stor afstand ned til feltet (ca 2 minutter) jeg giver en dunk og da feltet er kørt forbi beslutter jeg at køre lidt ud af ruten for at se om Fie får kontakt med de 3 forreste ryttere, men jeg kommer kun 1000m op ad vejen da jeg ser en rytter ligge helt stille på vejen og til min store overraskelse ser jeg at det er Fie.
Fie har været bevidstløs og ved nærmest ikke hvem hun selv er. I hvert fald spørger hun nok 20 gange hvor hun er og hvad hun laver, hun ved ikke hvilken dag, måned eller år det er. Hun ligger 40 min som på billedet inden der kommer en ambulance og får givet hende noget morfin og får hende fixeret på en båre og efter 55 lange minutter kommer hun afsted med ambulancen.
Efter diverse scanninger og røntgen er status 2 brud i ansigtet og 4 brud på højre lårben dagen efter bliver hun opereret med et langt søm ned gennem lårbenet. Og i de følgende dage bruger jeg alt min tid på hospitalet og det er virkelig en kamp med systemet og forsikringerne som man ikke har lyst til i sådan en situation, men den historie vil jeg skåne jer for, for den er Laaaannng... I den uge får jeg overhovedet ikke trænet.
Styrtet sker den 10 juni og den 15. skal jeg afsted til San Sebastian for at guide en Tysk Erhvervs Netværksgruppe gennem pyrenæerne så jeg får min mor til at komme mig til undsætning så der kan være en og hjælpe Fie. For Fie bliver sendt hjem efter 4 dage. svigerforældrene spænder campingvognen på og køre også til Spanien for at hjælpe alt imens jeg tager til Sant-Jean-de-Luz ved San Sebastian for at arbejde. Jeg tænker at jeg nok godt kan få løbetrænet lidt ved siden af men finder hurtigt ud af at det har jeg slet ikke overskud til. Det er nogle meget lange dage i Pyrenæerne og jeg er 1000% på fra 8 morgen til 22 aften, samtidig med at jeg passer min Coaching business og har også mit sind derhjemme og er stadig chokeret over det der er sket.
Vi er begge selvstændige i Spanien og har ikke det samme sikkerhedsnet som de fleste nok er vant til i DK, så jeg var nødt til at tage afsted på denne opgave selv om det var hårdt.
Jeg har egentlig hele tiden troen på at jeg nok skal komme afsted til Vitoria Gasteiz og klare den kvalifikation selv om jeg ikke rigtigt får løbet og svømmet, jeg må bare ændre mit mindset fra at jeg tror jeg skal "smadre det" og vinde overall til at jeg bare skal have den kval i hus, men.. Oplevelsen med styrtet har virkelig sat sig i mig og i sådanne situationer bliver alting lige pludselig ligegyldigt, medaljer og træning bliver sekundær. Jeg har virkelig haft det svært og syntes at det har været hårdt og der er trillet mange tåre.
Billedet ovenfor viser meget godt hvordan min krop har reageret på det hele og jeg har virkelig haft problemer både med at cykle og løbe. Virkelig spændt ned over baller og baglår og efter blot 3 timers cykling har jeg så ondt at jeg ikke vil kunne løbe off bike. Jeg prøvede det en dag og måtte give op efter blot 100m, det har jeg aldrig før haft problemer med!!
Så jeg har taget den svære beslutning at droppe Ironman Victoria Gasteiz af frygt for at jeg ikke engang kommer igennem. Det er jo en hel ironman vi snakker om og det er ikke for børn og der skal man bare være klar.
Jeg har forsøgt at flytte mit startnummer til Ironman Vichy i Frankrig den 20 August men har ikke fået svar på endnu om det kan lade sig gøre. Det betyder så desværre at jeg må vinke farvel til World Championship i Nice men i stedet forhåbentlig sige goddav til World Championship på Hawaii
Der har heldigvis været mange der har rakt en hjælpende hånd ud i denne svære situation. Og, ja vi har selv valgt at bo i Spanien og det er vi rigtig glade for at vi gør, men for dælen da hvor kan det nogle gange være svært at stå alene i et land hvor man ikke 100% forstår sproget.
Oven i det hele har vi så lige haft indbrud i vores lejlighed her i weekenden hvor Spiderman er kravlet op på vores balkon og ind af vores vinduer lige der hvor vi sover. Stjålet Fies taske mobil og nøgler til lejligheden, så, som man siger en ulykke kommer sjældent alene...
Bike Camp Spain er cykel rejser til Spanien arrangeret af Fie Østerby og Bekim Christensen som begge er bosiddende i Girona, Spanien. Derfor er vores hoved destination også Girona, men vi laver også Camps andre steder, blandt andet i Altea ved Calpe