Året 2015 har været et af de sværeste år i mit liv, og det lyder for mange nok som noget af en løgn, men man ser jo også altid kun forsiden af medaljen.
Kom med en tur ind bag facaden.
At dyrke idræt på topplan er ikke noget nyt for mig, og som nogle nok husker har jeg tidligere været professionel cykelrytter på topplan hvor jeg blandt andet har gennemført Tour de France og mange andre store internationale løb.
Derfor var mine ambitioner også ret store da jeg for ca. 2 år siden startede med at dyrke Triathlon – og jeg tænkte da også, "hvor svært kan det lige være", jeg ved jo hvordan man får en cykel til at køre stærkt, og mit løbeniveau var på det tidspunkt også okay. Jeg havde lige løbet 1.16,45 i Aarhus city halvmaraton, som ikke ligefrem er nogen hurtig rute.
Så tanken dengang var, at hvis jeg lige lærte at svømme, så burde den sidde lige i skabet, men det har vist sig at være noget af en udfordring at få fart på svømningen.
2014 var lidt et fjumre år hvor tingene lige skulle prøves lidt af, og jeg sluttede sæsonen af med en placering som nr. 19 i Mallorca Ironman i et stærkt besat profelt (nummer 37 overall), det var et resultat jeg personligt var godt tilfreds med, for det var jo trods alt min første full distance ironman. Og det jeg hæftede mig ved, var at jeg kun var godt 42 minutter efter vinderen Tim Don, så der var noget at bygge på.
Ambitionsniveauet var skruet godt i vejret for 2015 og der blev da heller ikke holdt meget off sesson inden træningen kørte for fuld skrue igen...
Søren Bystrup som er træner hos Stay Active, og en af verdens bedste duatleter har været min træner i 2014 og sammen med ham fik jeg lagt et rigtigt godt race program for 2015.
05. april Jels Duatlon
26. april Halv Ironman Challenge Fuerteventura
03. maj 70.3 Aix en Provence
30. maj Tri på Tyren
07. juni 70.3 Schweiz
28. juni Ironman France
23. august Ironman Copenhagen
Vinteren 2014/15 havde jeg rigtigt travlt med at bygge en god base for sæsonen 2015, samtidig med at jeg arbejde som afdelingsleder hos el-firmaet Kjærgaard A/S. Derudover blev de resterende timer i døgnet brugt på at søge sponsorarter så tingene kunne hænge sammen i 2015, og det lykkedes så godt at jeg faktisk kunne gå lidt ned i arbejdstid for så at kunne fokusere ekstra på træningen.
Men i praksis fungerede det bare ikke.
For mit job hos Kjærgaard A/S var så krævende, at, det der med at skære ned på arbejdstiden bare ikke fungerede i praksis. Så, et alt for krævende arbejde, kombineret med en ambition om at gøre sig gældende på højeste plan som Pro-triatlet - hvilket betyder minimum 20-30 timers træning om ugen - samt et krævende arbejde med at finde sponsorer, desværre var mere end jeg kunne klare!!
Til at starte med vidste jeg ikke rigtigt hvad det var der skete med mig, men pludselig kunne jeg ikke svømme mere, jeg havde svært ved huske, og begyndte at glemme aftaler på mit arbejde som ellers stod klart og tydeligt i min kalender. Jeg mistede pludselig min lugtesans, og min første indskydelse var at det måtte være alt for meget klorvand.
Jeg blev ved med at presse mig selv, for jeg har altid været vant til at arbejde mig ud af problemerne, eller som mam siger "det skal da bare trænes væk"
Stod op 04.30 for at køre til klubsvømning, men det endte ofte med at jeg stod i cafeteriet og kikke på at de andre smed banetov i vandet for at gøre klar til dagens træning. Jeg stod bare der lidt i skjul så ingen så mig og mærkede at tårerne trillede ned af kinderne, min krop kunne ikke gå ind i svømmehallen og jeg fattede ikke rigtigt hvorfor. Nogle gange nåede jeg helt ind under bruserne, men nej, jeg kunne ikke, så jeg tog tøj på igen, for at køre de 30 km tilbage til Juelsminde.
Det samme gjorde sig gældende på mit arbejde hvor jeg ikke kunne få mig selv til at køre ind på parkeringspladsen, og så giver historien jo næsten sig selv.
I marts måned måtte jeg sygemeldes med stress som betyder hvile, hvile og meget mere hvile, gå ture ved stranden, mindfulness og meget lidt træning, men jeg tænkte at 14 dage/3 uger, så ville jeg være klar og back in business, men nej, der skulle gå mere en 6 måneder inden jeg kunne raskmelde mig igen.
I juni bildte jeg mig selv ind, at nu måtte jeg i det mindste være klar til at køre en konkurrence igen, så jeg meldte mig til Challenge Danmark Herning Billund den 13. juni på den halve distance, men nej, jeg var overhovedet ikke rask endnu, og på svømningen var jeg lige ved at gå i land efter 500m, pressede mig dog igennem de 1900m, hvorefter det lykkedes mig at fjumre så meget på cyklen i starten at jeg styrtede og brækkede et ribben, jeg gennemførte dog cykeldelen og udgik af løbet da jeg kom til Billund.
I den efterfølgende tid var træningen min medicin og der hvor jeg havde det bedst, bare mig, naturen, og mine dybe vejrtrækninger, det var en form for meditation, men det at komme afsted på cyklen kunne kræve en hel dags overvindelse, og ofte skete det også at jeg stod på parkeringspladsen foran vores lejlighed omklædt og lommerne fyldt med energi og cyklen i hånden, men kunne bare ikke komme afsted. Så enden på en lang dags overbevisning om at det ville være godt for mig at træne endte med at jeg gik tilbage i lejligheden og hængte cyklen op på vægen, lagde tøjet tilbage i skabet, for derefter at putte mig under dynen på sofaen igen.
August '15 var et vendepunkt for mig og jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive symptom fri, for jeg havde ikke så meget trykken for brystet mere og vejrtrækningsbesværet var ikke så slemt, og jeg begyndte sågar at kunne overskue at træne, samtidig med at lysten til at begynde på arbejde igen så småt kom tilbage, hvilket min psykolog dog frarådede mig.
DM i halv jernmand den 16. august i Aalborg som skulle være lidt en test, for at se hvor jeg var mentalt. Jeg blev nummer 9 overall og havde stort set ikke nogle stress symptomer hele dagen, så tiden var nu inde til at komme tilbage til en normal hverdag.
30. august stillede jeg til start i Silkeborg kvart jernmand hvor jeg bliver nr. 3 overall og smider det hele på svømningen som jeg plejer. Jeg bliver sindssyg frustreret over at jeg svømmer næsten lige så langsomt som i 2013 hvor jeg deltog i min allerførste konkurrence inden for Triathlon, netop i Silkeborg på den kvarte distance.
Men så er det her jeg bliver nødt til at minde mig selv om at jeg lige har haft 6 mdr. sygdom med stress, hvor træningen har været meget begrænset og at Silkeborg var et skridt på vejen tilbage igen.
Jeg raskmeldte mig i september men var i mellemtiden blevet opsagt fra mig gamle job hos Kjærgaard A/S og jeg skulle jo have noget at leve af, så jeg startede med at holde 5 ugers ferie som jeg havde til gode, og meldte mig til Lanzarote 70.3 Ironman og Turkey 70.3 Ironman og planen var så at slutte sæsonen af med en hel Ironman i Malaysia.
Jeg begyndte nu at træne struktureret og kunne hurtigt mærke formfremgang specielt på cyklen og svømningen.
Lanzarote 70.3 Ironman løber af stablen den 19. september og jeg føler mig velforberedt.
Selve racet foregår på Club la Santa Sport hvor der svømmes i lagunen, og T1 er på stadion, hvorefter man cykler en runde på øen med en tur op over Tabayesco som er en stigning på ca.10 km, derefter skiftes der igen på Club la Santa sport hvorefter løberuten er 3 omgange op i gennem La Santa by og tilbage til Club la Santa igen hvor mål er på løbestadionet.
Svømningen gik som forventet rigtigt dårligt og jeg smed ca. 9 minutter til Romain Guillaume som var først op af vandet.
Der var lidt over 30 Pro-atleter med og flere af dem brugt løbet som forberedelse til Hawaii, så konkurrencen var benhård, og som det er når man kommer sidst op af vandet bliver hele løbet jo en lang jagt, men for at gøre en lang historie kort lykkedes det mig at kæmpe mig op på en 13 plads i tiden 4:29:24
Jens Petersen-Back bliver nr. 10
Ikke fordi jeg kan bruge det til noget særligt, men min tid var hurtigere en Hyldelunds i 2013, men det girver en indikation af at ruten ikke er særlig hurtig, så jeg kan godt være tilfreds med tiden :-)
Ironman 70.3 Turkey var næste store udfordring og her var igen et stærkt Pro-felt med ca. 40 til start, hvor top navnet nok uden tvivl var Frederik Van Lierde som skulle revanchere en ikke helt tilfredsstilende præstation fra Hawaii kort for inden.
Dagene op til start havde det virkelig været dårligt vejr med tordenbyer og rigtigt meget blæsevejr, så det jeg troede skulle være et dejligt vand og svømme i var blevet til en dejlig grå/brun suppe med så store dønninger der betød at man kun kunne se bøjerne hvis bøjen var på toppen af en dønning samtidig med at jeg var på toppen og kikkede, det gjorde orienteringen rigtig svær.
Svømningen var uden våddragt som den også var på Lanzarote, men det er ”same same” for mig da jeg hverken svømmer bedre eller dårligere af den grund.
Jeg havde ikke de store forventninger til svømningen da jeg plejer at svømme alene hele vejen fordi de andre pro’er bare er vildt hurtige, men til min store overraskelse kunne jeg faktisk følge med de 2 andre ud til anden bøje, men da de snød og tog den korte vej rundt var jeg så alene igen.
Jeg svømmer for første gang nogensinde under 30 min (29.08) så det går da frem ad.
Cykeldelen var kuperet og teknisk, hvilket passer mig fint, og jeg køre da også 3. hurtigste cykeltid 3.58 efter Van Lierde.
Løberuten var næsten helt flad og foregik i centrum af Belek og mit skifte gik rigtig godt, men jeg måtte virkelig kæmpe de første 5km for overhovedet at få farten under @ 4.00, men efter en lille bakke ved vendepunktet kom der endelig hul igennem og jeg kunne holde @3.45 resten af vejen som også var planen.
Det jeg hæfter mig ved i Tyrkiet er at jeg kun er 3.58 efter Frederik Van Lierde på cyklen og 3.09 efter på løbet.
Så hvis og hvis og hvis, min røv er spids….. at jeg kunne få styr på svømningen og komme op sammen med en gruppe ville jeg lige pludselig have et helt andet race, for så skulle der ikke trykkes så hårdt på cyklen og jeg ville løbe med mere overskud på det afsluttende løb.
Med den i baghovedet og en lang snak med min træner, Søren Bystrup, da jeg kommer hjem bliver vi enige om at droppe Malaysia for i stedet at have 100% fokus på svømningen hele vinteren.
I stedet for at træne med Atletica Tri som jeg har gjort de sidste 2 år, får jeg lavet en aftale med Chef træner Jan Løth i Horsens svømmeklub om at jeg kan træne med deres 1. hold hele vinteren, hvilket betyder en voldsom øgning i mængden af svømmetræning. Så i stedet for de sædvanlige 12-16 km om ugen bliver det nu 25-40 km om ugen.
Det bliver spændende og det forventer jeg mig virkelig meget af!!